Aeroports de Paris, som driver Paris Charles de Gaulle og Orly lufthavnene planlægger at sænke sine afgifter for at komme Air France til hjælp.
Den franske stat ejer 50,6% af AdP og 17,6% af Air Frances moderselskab Air France-KLM.
Aeroports de Paris CEO Augustin de Romanet siger, at AdP ikke længere ønsker at blive beskyldt for at skade Air France økonomisk. Air France står for halvdelen af lufthavnenes trafik.
Ifølge AdP vil prisforøgelsen for brug af lufthavnen blive stillet delvist i bero i forhold til udviklingen fra 2011 til 2015 og vil favorisere selskaber, der flyver internationalt fra Paris.
Fra 1. april 2016 vil passagerafgifterne på langruter blive sat ned, mens AdP til gengæld vil forøge afgifterne på de tyndt besatte kort- og mellemdistanceflyvninger. Det vil være til gavn for lavprisselskaberne, som fylder flyene godt op og sikre en bedre udnyttelse af det begrænsede antal slots.