Lykken er et stykke med leverpostej

LeverpostejmadJULESTEMNING: I to hyggelige udsendelser satte TV2 i aftes fokus på noget, der kunne betegnes som en rejselivs-jul.  Imponerende at opleve tilblivelsen af Hotel d’Angleterres julebelysning på Kgs. Nytorv, og derefter at følge lille juleaften i Københavns Lufthavn.

Remmen familien er tilbage på Hotel d’Angleterre, og var der noget Henning Remmen i sin tid lage vægt på, så var det at vise, at hans hotel i hvert fald kunne sætte mere julestemning på Kgs. Nytorv end kommunen.

Det har fru Else Marie Remmen sat sig for at føre videre, og hun har ovenikøbet fået følgeskab af en TV-reportage, som ikke kunne undgå at imponere,

Hvilken forberedelse, og hvilket resultat, og hvilken regning. Det sidste var der ingen, der talte om. Men heldigvis kan københavnerne mange dage endnu nyde resultatet. Og så lad et være sagt straks, at man godt kan se, at Else Marie Remmen engang har været regissør på Aalborg Teater. Det fornægtede sig ikke.

Bagefter var vi en tur sidste år på lille juleaften i Købehavns Lufthavn. En imponerende reportage om et beredskab når sneen vælter ned og juleglæden alligevel indfinder sig inden- og udendørs.

Og hvad er så den bedste julegave til en hjemvendt ung studerende fra USA efter et halvt år? Jo, vi vidste det godt. Et stykke rugbrød med leverpostej og rødbeder.

Så blev det rigtig jul.