Lysninger i askeskyen for SAS

Som ventet tabte SAS ligesom alle andre flyselskaber mange passagerer i april på grund af totalt stop mellem 15.og 19. april på grund af askeskyer. Alligevel var der opmuntringer at hente i trafikrapporten fra SAS, som kom fredag formiddag.

 

Passagertallet droppede 28 procent, men renset for de stille dage, ville der faktisk have været en fremgang. Nu blev det til 1,6 mio. passagerer mod 2,1 mio. sidste år i april.

 

Gennemsnitsindtægten faldt af gode grunde også. Denne gang med 10 procent, men det kompenseres af forbedret kabinefaktor, så enhedsindtægten steg med 3,1 procent.

 

"Det er positivt at se, hvordan antallet af passagerer og kabinebelægningen fortsætter med at stige. Det vise vores strategi i Core SAS giver resultater og viser tegn på en bedre flykonjunktur, " siger præsident i SAS Mats Jansson.

 

Om tabet på mellem 650 og 700 mio. svenske kroner på askeskyer sagde Mats Jansson, at man fortsat sammen med AEA-organisationen arbejder på kompensation fra EU og de enkelte stater, da der er tale om en naturkatastrofe.

 

 

På gensyn i Weekly

 

 Efter nogle turbulente dage venter et nyt Weekly lige om hjørnet.

 

Takeoff.dk er på fode igen, hvilket vi forhåbentligt allerede har bevist. Det varer dog en uge endnu, inden Weekly igen kommer i fornyet udgave.

 

Indholdet vil fortsat være baseret på branchenyheder, aktuelle artikler med basis i ugen, der gik, spidse kommentarer, en dosis satire, og nyt om personer og begivenheder i den danske rejsebranche.

 

På gensyn næste fredag.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen