Malaysias premiereminister: ’Vi giver ikke op’

Premierminister Najib Razak.

Premierminister Najib Razak.

STATUS: Da Premierminister Najib Razak talte i australske Perth var han dybt taknemmelig for den australske hjælp, hvor 10 fly og ni skibe har ledt og ledt efter vragdele fra MH 370 uden resultat.

”Tro mig, vi giver ikke op på det, der er et af de største mysterier i vores tid. Jeg ved, at indtil vi finder løsningen, kan de efterladte ikke give efter for deres sorg.”

Sådan indledte Malaysias premierminister Najib Razak et pressemøde i går i australske Perth. Han takkede Australien for at have sendt 10 fly og ni skibe ud i området i det Indiske Ocean for at blive ved med at lede uden at give op. Desværre uden at finde nogen vragdele eller brugbare spor.

”Vi har andre steder set hjælpearbejde gå i gang, og internationalt fået al mulig opbakning til eftersøgningen. Desværre er vi endnu ikke blevet klogere på, hvad der er sket med vort fly.

Svaret vil blive fundet. Det er jeg overbevist om. Og vi leder videre sammen med mange andre nationer. Og jeg lover: Vi giver ikke op, ” sluttede premierministeren rørt.