Malev næppe på vingerne igen

”Vi er selvfølgelig knuste, vi ventede ikke præcis en så drastisk besked,” skrev Helena Popp, Country Commercial Manager for Malev i Danmark og Sverige, til takeoff.dk
Hun tilføjede: ”Vi har ingen eksakte oplysninger om hvor mange danske passagerer, der er ramt ved at de enten strandede (fra flyvestoppet i fredags, red) eller som har købt flybilletter, de ikke kan anvende.”

 

Malev ændrede lørdag tekst på sin hjemmeside; fredag var pressemeddelelse der forklarede nogle af årsagerne til kollapset, at flyselskabet fredag morgen kl. 06 indstillede driften, fordi Malevs leverandørerne var begyndt at kræve kontant forudbetalinger for deres ydelser til flyselskabet. Lørdag blev teksten ændret til blot at være information til de strandede passagerer.

 

Takeoff.dk skrev i fredags tre artikler om Malevs kollaps og opdaterede dem gennem weekenden, bl.a. med informationer om nye ruter fra Budapest fra bl.a. det ungarske lavprisselskab Wizz Air og Ryanair samt om tilbud om hjemflyvninger for strandede passagerer fra bl.a. Norwegian. De tre artikler fik ca. 3.000 visninger.

 

De tre artikler kan ses her på takeoff.dk:

Malev indstiller flyvningerne:


Ungarsk lavprisselskab og Ryanair øger på Skandinavien:

 

Tusindvis af danskere skal betale ekstra for at komme på ferie:

 

Rejsegarantifonden er også i tvivl
Rejsegarantifonden ved ikke, hvad status er hos Malev. Fonden skriver på sin hjemmeside:

 

”Det er den 3. februar blevet oplyst i medierne, at Malev Hungarian Airlines er gået konkurs. Hvis det er korrekt, er nedenstående gældende. Hvis Malev ”kun” er i betalingsstandsning el.lign., kan fonden ikke gå ind i sagen på nuværende tidspunkt.

Malev Hungarian Airlines var registreret i Rejsegarantifonden.

 

Hvis du havde købt en flybillet direkte hos Malev og tilkøbte konkurssikring hos Rejsegarantifonden, da du købte billetten, skal du kontakte Rejsegarantifonden på telefon 45 87 83 33 eller info@rejsegarantifonden.dk

 

Rejsegarantifonden sørger for hjemtransport af evt. strandede kunder i udlandet eller refunderer billetten, hvis kunden endnu ikke er kommet af sted.

 

Hvis du havde købt en flybillet direkte hos Malev men ikke tilkøbte konkurssikring, da du købte billetten, er du ikke omfattet af fondens dækning. I givet fald kan du kontakte din bank eller dit kreditkortselskab og høre, om du kan få pengene tilbage.

 

Hvis du ikke købte flybilletten direkte hos Malev men f.eks. hos et rejsebureau (en rejseudbyder), skal du kontakte rejsebureauet. Hvis I ikke kan blive enige om en løsning, kan du kontakte Forbrugerklagenævnet.

 

Hvis du hos en rejseudbyder, som er registreret i Rejsegarantifonden, har købt en pakkerejse (f.eks. både fly og hotel), hvori der indgår transport med Malev, skal du kontakte rejseudbyderen, som skal sørge for en flybillet med et andet selskab eller betale dig pengene tilbage for hele pakkerejsen,” hedder det fra Rejsegarantifonden.

 

Forbrugerrådet: Obligatorisk konkurssikring er løsningen

Efter Spanair og Malevs krak inden for en uge kommer der nu reaktion fra Forbrugerrrådet, der mandag morgen udsendte pressemeddelelse.

Her stod bl.a.:

”Den nuværende frivillige model ikke er god nok. Vi har da også fra begyndelsen gjort opmærksom på, at dækningen er for dårlig, og det er alt for usikkert, om forbrugerne overhovedet får tilbuddet om konkurssikring af deres flyselskab. Løsningen er enkel – vi skal have en obligatorisk ordning, hvor alle passagerer automatisk er dækket ind, hvis flyselskabet går konkurs,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet.
 

Hyldestvideo
På youtube.com er der lagt en slags hyldestvideo til Malev – den kan ses på dette link:

Skrevet af Henrik Baumgarten