Mange nytårstilbud på langrejser

Det er udsalgstid hos flyselskaberne som hos stormagasinerne.

Millionudslaget hos SAS løber frem til 10. januar, men nu kommer også Air France/KLM på banen med stribevis af lavprisbilletter fra København.
”Vi tror, at der er mange danskere, som ønsker at rejse væk efter en lang mørk tid med sne og is til en hvid strand, ny kultur og masser af spændende oplevelser, ” siger flyselskabets chef i Danmark, Vincent Audusseau.

Den med den hvide strand kan man nå i Miami til 3.880 kr. retur, mens oplevelserne i New York med eller uden sne koster 3.590 kr. Nairobi koster 4.840 kr. retur og St. Maarten i Caribien 6.640 kr. Blandt de nære mål er Amsterdam til 825 kr. retur og Paris til 735 kr. retur samt Nice til 1.295 kr.

Salgsperioden løber frem til 26. januar, og rejseperioden til og med udgangen af maj.

 

Skrevet af redaktionen