Mange tætte flysæder kan være livsfarlige

Den økonomiske gevinst hos flyselskaberne ved at klemme flere flysæder ind kan få en fatal afslutning, advarer direktøren fra den engelske nonprofitorganisation Flyers Right, skriver The Dayly Beast ifølge ekstrabladet.dk

The Daily Beast har angiveligt analyseret over 900 sider dokumentation fra Transportministeriet i England og fra Federal Aviation Administration (FAA) i USA, og konklusionen er, at flere og flere siddepladser ombord på flyet, betyder, at der er ikke plads nok til evakuere i nødsituationer.

Rapporten følger bl.a. en stævning, som Flyers Right har indgivet, fordi de mener, at Economy-sæderne skrumper mere og mere, og ifølge The US Court of Appeals udgør ‘økonomisæderne på nyere fly en mulig bekymring for passagernes sikkerhed’.

Ifølge dokumenterne er konkluderet, at FAA benyttede forældede data, da de sagde, at det ikke var nødvendigt med nye evakueringstests for at sikre passagerne i de moderne fly.

”Testene er livsfarligt forældede, og stemmer ikke overens med, hvor proppet der er i kabinen med Economy-siddepladser”, lyder dommen fra The US Court of Appeals.

Ifølge Flyers Right er bredden på et flytsæde i Amerika skrumpet fra et gennemsnit på 18,5 til 17 tommer siden starten af år 2000. Benpladsen er skrumpet fra 35 til 31 tommer – i grelle tilfælde til 28 tommer.

Ifølge direktøren fra Flyers Right, Paul Hudson, betyder det, at passagerer hverken kan sidde i en ordentlig stilling eller evakuere flyet sikkert, hvis katastrofen indtræffer.

FAA afviser, at sædeinddelingen har betydning for passagernes sikkerhed. FAA har indtil den 28. december til at besvare dommen fra The US Court of Appeals.