Mange vil ombord i Comwell

Comwell BorupgaardHOTELLER: ”Comwell får hver uge henvendelse fra hotelejere om, at de har det bedste hotel med den bedste beliggenhed til salg i Danmark. Comwell kigger seriøst på alle henvendelser, men takker ofte nej” siger Comwells adm. direktør, Peter Schelde.

”Ja, Comwell har stadig utilknyttede pladser på Danmarkskortet. Senest er vi gået ind i Aarhus og Aalborg. Comwell skal have en skarpere hotelprofil med måske hoteller i Esbjerg og Odense,” siger Comwells adm. direktør, Peter Schelde.

En styrket tilstedeværelse på markedet sender Comwell ud af 2014 med en omsætning på godt 730 mio. kroner; ni pct. over 2013 og den højeste omsætning siden den danske hotelkæde blev etableret i 1969.