Marriott åbner 4 hoteller i Norden

Indtoget på det nordiske hotelmarked sker i samarbejde med Scandinavian Hospitality Group (SHG). Marriotts aftale med SHG lægger op til at der i Norge, Sverige og Finland skal åbne 15-25 hoteller inden 2013. Disse hoteller åbner under varemærkerne Marriott, Renaissance og Courtyard by Marriott samt Marriott Executive Apartments. 

Inden udgangen af 2010 skal følgende hoteller stå færdige: Marriott Hotel Oslo Airport med 290 værelser,  Renaissance Malmö Hotel med 115 værelser, i Malmö centrum, Marriott Resort Trysil med 280 værelser, Marriott Resort Hemsedal med 310 værelser, Courtyard by Marriott Kungsholmen, Stockholm, med 272 værelser og Courtyard by Marriott Kristiansund International Airport med 155 værelser.

Satsningen i Norden sker gennem flere brands:

Marriott Hotels & Resorts er flagskibet og omfatter Marriotts mest eksklusive hoteller. De 500 Marriott hoteller verden over tilbyder en moderne tilgang til den traditionelle gæstfrihed. Hotellerne har en høj standard og tilbyder markedets bedste mødefaciliteter.

Renaissance Hotels & Resorts tilbyder den service og opmærksomhed man forventer af et eksklusivt hotel. De over 140 Renaissance-hoteller verden over kendetegnes ved en raffineret arkitektur og moderne interiør.

Courtyard by Marriott henvender sig til  forretnings- og fritidsrejsende som fokuserer på komfort. Med ca. 800 hoteller verden over er Courtyard Marriotts største varemærke, rangeret som det 13. største i verden.

Marriott Executive Apartments er eksklusive lejlighedshoteller for forretningsfolk som har behov for midlertidig indkvartering over en længere periode. Marriott Executive Apartments findes i alt fra et- til treværelseslejligheder og kombinerer hjemlig komfort med hotelydelser af høj kvalitet.

Skrevet af