Massefyringer i Air France og KLM

KLM-og-AIR-FRANCE5.jpgFLYSELSKABER: Skyteam-fætrene er i Europa presset af lavprisselskaber og på ruter til Asien af Gulf-selskaberne. Det giver ny stor fyringsrunde, denne gang op mod 3.000. De seneste fire år er ca. 10.000 opsagt hos Air France og KLM.

De to flyselskaber siger, at de nye nedskæringerne vil ske fra starten af næste år og omfatte ansatte på jorden og i luften.

Air France, der ejer KLM, vil overfor Reuters ikke kommentere de nye nedskæringer. Men Air France-gruppen oplyste sidste uge, at den havde haft et tab på 163 mio. euro i sit nuværende regnskabsårs andet kvartal – tabet var dog på næsten 900 mio. i samme kvartal året forinden.

Mens Air France og KLM opsiger ansatte, øger en af hovedkonkurrenterne, Emirates, på Amsterdam. Flyselskabet fra Dubai betjener allerede Amsterdam med verdens største passagerfly, A380, og fra starten af december kommer endnu en daglig forbindelse med en Boeing 777-200LR, som giver yderligere 3.700 ugentlige flysæder på strækningen.

I øvrigt åbner Emirates 4. september ny daglig rute mellem Dubai og Stockholm.