Masser af nye flyruter over Atlanten

Norwegian har bidraget med over 20 nye atlantruter.

På fem år er der åbnet 84 nye flyruter mellem europæiske lufthavne og lufthavne i Nordamerika. Det er en stigning på 24%.

Sammenlagt er der 431 direkte flyforbindelser fra byer i Europa til destinationer i Nordamerika, viser en opgørelse foretaget af luftfartsmediet Anna.aero ifølge finans.dk.

New York har de fleste non-stop flyvninger fra Europa. Fra JFK-lufthavnen er der 43 direkte flyvninger til Europa, mens Newark-lufthavnen byder på 32 ruter.

Flyvningerne mellem London og New York er verdens største interkontinentale rute. Alene mellem Heathrow og JFK er der hver dag mere end 6.000 passagerer. De største flyselskaber er British Airways og American Airlines, som sidder på over halvdelen af markedet.

Norwegian har bidraget stærkt til fremgangen. Flyselskabet har på få år etableret mere end 20 flyvninger mellem de to verdensdele.

Væksten over Atlanterhavet blegner dog i forhold til stigningen fra Asien til Nordamerika. Her er antallet af direkte ruter streget med 50% til 138 flyvninger.

 

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.