Melodi Grand Prix koster foreløbigt DR 197 mio. kr.

melodi grand prix 2014, foto Andres Putting (EBUMILLIONTV: Danmarks Radio har bøjet sig for kravet om at lægge bilagene frem for den europæiske melodi grand prix i København. Det fører frem til en oplysning om samlede udgifter for over 300 mio. kr.

”Vi har genovervejet sagen i lyset af den enorme politiske og mediemæssige interesse og i samråd med bestyrelsen besluttet at udlevere kontraktmaterialet,” siger Marie Rørbye Rønn i en pressemeddelelse fra DR. Materialet er allerede udleveret til Rigsrevisionen.

DR offentliggør også materialet omkring forliget og gældsaftalen mellem DR og Projektselskabet, der har betalt gælden sidst i august. Omtalte projektselskab er Woco, Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

Beløbene er endnu ikke kommet officielt frem, men Metroxpress plejer at være godt underrettet. I følge bladet endte de samlede udgifter med at løbe op i 334 mio. kr., heraf betalte DR 197 mio. kr.

I øjeblikket søger Projektselskabet at finde en løsning på en budgetoverskridelse på 77 mio. kr. Men først når Rigsrevisionen offentliggør den endelige rapport, vil politikere og offentligheden kende det skandaleramte projekt.

Sjældent, eller aldrig, har danskerne været vidne til en sådan ødselhed til en TV-produktion. Stakkes Wien, som er værter næste år.