Mere fyrværkeri i Tivoli

Fra maj bliver der fordobling af antallet af Tivoli-fyrværkerier, så der er fyrværkeri både onsdag og lørdag. Ikke mindst turisterne ventes at glæde sig over, at onsdagsfyrværkeriet er tilbage efter mange års pause.

I anledning af det dansk-kinesiske turismeår i 2017 står onsdagsfyrværkeriet i Kinas tegn med vægt på de kinesiske farver og figurer. Der bliver premiere på onsdagsfyrværkeriet den 3. maj kl. 22:45 og et nyt fyrværkerishow skydes i gang lørdag den 6. maj kl. 23.45.

Tivolis sommersæson byder i år på 45 fyrværkerier, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2016. Der er tale om 21 onsdagsfyrværkerier, 21 fyrværkerishows om lørdagen og tre festfyrværkerier (6. april, 15. august og 24. september). Desuden vil der være Fyrværkerifestival mellem jul og nytår.

Direktør Flemming Bruhn fra Visit Denmark: ”De mange nye tiltag i Danmark løfter det dansk-kinesiske turismeår og skaber større opmærksomhed om Danmark i Kina. Vores målsætning er over en to-årig periode at tiltrække 40% flere kinesere, svarende til ca. 88.000 flere overnatninger og en meromsætning på ca. 150 millioner kroner.”

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.