Mickey Mouse ønskede Air France ”bon voyage”

Mickey Mouse hilste på passagererne da Air Frances premierefly til Orlando i Florida skulle fra Paris’ CDG-lufthavn. Med sig havde verdens mest berømte mus et orkester fra det europæiske Disneyland ved Paris – orkestret spillede i afgangsloungen, hvor Mickey Mouse hilste på passagererne.

 

Ruten flyves tre gange om ugen med en Boeing 777 – inden afgang poserede Mickey med flyets kaptajn, en stewardesse samt tre af de inviterede 15 skolebørn.

 

Air France får denne måned endnu en ny langrute – Perus hovedstad, Lima, med fem ugentlige fly fra 21. juni.

 

Skrevet af redaktionen