’Midt om natten’ som musical i Tivoli

Filmklassikeren Midt om natten bliver i foråret 2018 sat op i en ny musicalversion i Tivoli. Publikum kan se frem til en stjernerække af hits som Papirsklip, Haveje, Midt om natten, samt flere end 20 af Kim Larsens og Gasolins hits.

Der er premiere den 15. marts i Koncertsalen i Tivoli – 35 år efter Kim Larsen sendte det storsælgende album på gaden. Musicalen tager afsæt i det originale filmmanuskript af Kim Larsen, Erik Balling og Henning Bahs. Den nye musicalversion bliver ud over de mange kendte hits fra Midt om natten-albummet også krydret med de største Kim Larsen- og Gasolin-hits som Kvinde Min, Rita, Rabalderstræde og Tarzan Mamma Mia.

Underdirektør i Tivoli Nikolaj Koppel og executive kreativ producent Thomas Langkjær: ”Sjældent har et dansk album og en dansk spillefilm ramt den danske folkesjæl med samme urkraft som Midt om natten. Både album og film er i dag fuldblodsklassikere, og Kim Larsens mange hits har fået en helt særlig plads i danskernes hjerter. Flere generationer danskere kan nynne med på både Haveje, Susan Himmelblå og Midt om natten, og vi synes at dette ikoniske værk er som skabt til en ny stor musicalversion med hele udtrækket.”

Tivoli og Langkjær Entertainment arbejder i øjeblikket på at sikre sig nogle af de bedste scenekunstnere til musicalen. Der bliver tale om et stort cast med over 25 medvirkende og stort orkester. Det bliver den Reumert-vindende sceneinstruktør Heinrich Christensen, der skal varetage instruktion og manuskript, mens Marie ì Dali skal skabe scenografien.

Filmen Midt om natten, som udkom i 1984 er med 922.000 solgte biografbilletter blandt de mest sete danske biograffilm.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.