Milliardoverskud for IAG

British Airways og Iberia havde meget forskellige resultater. BAs driftsoverskud lød på 518 millioner pund – 4,6 milliarder kroner – mens IB havde et driftsunderskud på 98 millioner Euro – 731 millioner kroner. BAs omsætning steg med 17% i forhold til 2010 og blev på 9,99 milliarder pund – 89 milliarder kroner – mens IBs omsætning steg med 1,4% til 4,87 milliarder Euro – 36 milliarder kroner.

 

IAGs CEO Willie Walsh siger, at resultatet afspejler de forskellige markeder for de to flyselskaber. Det nordatlantiske marked er fortsat stærkt til fordel for British Airways, mens Iberias udfordring er den financielle usikkerhed i Eurozonens konkurrencefyldte marked med lavprisselskaber, højhastighedstog og øget konkurrence fra mere effektive langdistance flyselskaber.

 

IB vil starte sit lavprisselskab Iberia Express i forbindelse med sommerfartplanen med fire Airbus A320, på trods af pilotstrejkerne, som koster Iberia omkring 3 millioner Euro pr strejkedag.

Skrevet af Flemming Juul