Mindre luftforurening i dansk og svensk luftrum

Det såkaldte Free Route Airspace koncept er netop indført af danske Naviair og svenske LFV. Konceptet er konkret resultat af samarbejdet om lufttrafikstyringen i det fælles dansk-svenske luftrum fra oktober 2009.

 
Med Free Route Airspace kan flyselskaberne og piloterne fremover frit bestemme flyets rute gennem det dansk-svenske luftrum. Konceptet vil – teoretisk beregnet på Eurocontrols standardmodeller – give flyselskaberne en samlet brændstofbesparelse på cirka 13.800 ton årligt og dermed reducere udslippet af CO2 med omkring 43.600 ton. Det svarer til den gennemsnitlige årlige udledning fra omkring 31.210 biler.

Naviairs og LFV’s beregninger viser, at konceptet svarer til en gennemsnitlig besparelse på 1,3 pct. (brændstof og flyvetid) for flyselskaber i dansk og svensk luftrum.    

   

De fleste fly inden indførelsen af Free Route Airspace, gennem en effektiv flyveledelse, men flyselskaberne har hidtil været nødt til at tilrettelægge flyvningerne, fulgte de faste ruter i luften. Derfor måtte flyene medtage ekstra brændstof.

 

Selv om besparelsen på den enkelte flyvning er marginal, bliver der – med omkring 950.000 flyvninger årligt – besparelser på miljøet. Samtidig viser beregningerne, at flyselskaberne vil spare næsten 7.500 flyvetimer i forhold til flyveplanerne.

 
Free Route Airspace er indført i portugisisk luftrum, i Irland og delvis i luftrummet over Holland og Belgien.

 

Skrevet af redaktion