Mindst 20 kvæstet ved turbulens

Ni passagerer på et JetBlue fly fra Puerto Rico til Boston blev kvæstet med ryg- og nakkeskader og én blev forbrændt af varm kaffe i skødet da JetBlues Airbus A319 fløj ind i svær turbulens ud for Virginias kyst. Ingen af dem havde dog behov for akut hospitalsbehandling.

 

Halvanden time senere måtte en Airbus A340-600 fra Lufthansa med 244 passagerer og 18 besætningsmedlemmer sikkerhedslande i Boston undervejs fra Charlotte i North Carolina til München. 11 blev kvæstet under turbulensen. To af dem så alvorligt, at de måtte under hospitalsbehandling.

Skrevet af Flemming Juul