Modemessen er et hit i København

Arne Bang Mikkelsen.

Arne Bang Mikkelsen.

HOTELLER: Meget tyder på, at byens hoteller har været solgt med 95 procent belægning i tre døgn og næsten også i fjerde døgn i forrige uge. Bella Center har haft den bedste august nogensinde.

”Modemessen er et fund for byen København. Den er også vigtigt for os med både Bella Center og Forum, men der sker en masse over hele byen. I år oven i købet i dejligt sommervejr med stribevis af udendørs aktiviteter,” siger adm. direktør Arne Bang Mikkelsen til standby.dk.

Han regner med, at der ca. har været mellem 45.000 og 50.000 gæster i byen i de dage på grund af modemessen. Det samme kan man normalt også regne med i februar.

”Jeg synes det er vigtigt, at det sætter sit præg på hele byen og fylder vore hoteller og får byen til at swinge på en skøn måde en sommeraften.

Hvad angår Bella Sky havde vi fuldt hus i fire døgn, og i selve Bella Center havde vi ikke et eneste lokale ledigt. Derudover har vi store kongresser i øjeblikket, og vi får simpelthen den bedste august nogensinde.”

”Hvad siger du til, at Hotel d`Angleterre er kommet så fint i gang igen?”

”Det synes jeg ganske enkelt er imponerende. Vi har brug for et hotel i den klasse i København, og jeg har dyb respekt for en tidligere ejer, som er gået i gang med den opgave.”