Motorbøvs koster Rolls-Royce 100 mio. dollars

”Hvis vi ikke kan forandre os, er vi færdige,” siger Qantas’ koncernchef, irske Alan Joyce – og henviser til flyselskabet Ansett Australia, der kollapsede i 2002.

 

Joyce siger, at Oneworld-medlemmet i år forventer tab på over en milliard kroner på dets internationale flyvninger – omvendt forventer Qantas samlet overskud i år på tre milliarder kr., bl.a. via dets indenrigsflyvninger. Overskuddet forventes trods færre flyvninger som følge af årets oversvømmelser i den australske delstat Queensland, askeskyen fra den chilenske vulkan samt jordskælvene ved Japan og i New Zealand. Disse naturkatastrofer har kostet Qantas over 206 mio. dollars.

 

Samtidig får Qantas nu 100 mio. dollars i erstatning fra flymotorfabrikken Rolls-Royce efter Rolls-Royce motor nærmest eksploderede 4. november sidste år på et af Qantas’ Airbus 380-fly. Qantas tog efterfølgende sine A380’ere ud af drift til motorproblemerne var løst.

 

Alan Joyce siger, at mens Qantas’ markedsandel på dets international markeder i 1996 var 35 pct. er den nu under 20.

 
“Fordi verden rundt om os fortsætter med at forandre sig må vi enten tilpasse os eller uddø,” sagde Alan Joyce.

Qantas vil i august fremvise sine omstruktureringsplaner – her bliver der fokus på Asien og alliancer med andre flyselskaber ligesom uprofitable ruter skal fjernes, skriver Associated Press

 

Skrevet af redaktionen