Nødsignal fra parkeret fly

Flere fly over Kristiansand i Norge opfangede nødsignalerne og rettede henvendelse til de norske luftfartsmyndigheder.  Blandt flyene var et passagerfly fra British Airways, som opfangede signalerne i 40.000 fods højde, skriver nyhedsbureauet NTB ifølge jp.dk.

 

Da et sådant nødsignal rækker op til 225 sømil – omkring 400 km – blev også de danske luftfartsmyndigheder alarmeret og en redningshelikopter gik i luften for at pejle sig frem til den nødstedte.

 

Pejlingen viste direkte hen til flyvepladsen i Års, hvor et lille Piper fly i hangaren ved et uheld havde fået aktiveret nødsenderen, fortæller Søværnets Operative Kommando.

Skrevet af Flemming Juul