Røg fra skovbrandene onsdag på Tenerife, fotograferet fra helikopter fra det spanske hjemmeværn, Guardia Civil.

Naturbrande på Tenerife: Få danskere på øen

Tenerife, den største kanariske ø, er ramt af skovbrande omkring vulkanen Teide. ”Brandene er lige nu ude af kontrol, det ser ikke godt ud,” siger regional chef. Spies har cirka 300 gæster på øen.

Naturbrandene på Tenerife er koncentreret omkring naturparken midt på øen med vulkanen Teide. Vejene til området er midlertidigt lukket og kan bruge bruges af blandt andet redningsmandskab.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at foreløbig er over 1.800 hektar brændt af, men at området er vanskeligt at arbejde i for brandvæsenet. ”Ilden er lige nu ude af kontrol, det ser ikke godt ud,” sagde den regionale leder, Fernando Clavijo, på et pressemøde i Tenerifes hovedby, Santa Cruz.

Der er foreløbig indsat 14 fly til brandslukning og over 250 brandfolk og militærpersonale. Der forventes stærkere vinde i området, hvilket kan for flammerne til at springe. Tenerife er sammenlagt cirka på størrelse med Lolland, Falster og Møn.

Ifølge Canarias Radio er 150 indbyggere fra mindre landsbyer omkring brandområdet blevet evakueret 150. Området omkring branden er tyndt befolket, skriver Reuters. Der har denne sommer også været naturbrande på andre kanariske øer som Gran Canaria og La Palma.

Få turister
Tenerife har sin højsæson i vinterhalvåret. Øens to lufthavne er fortsat åbne, TFS i syd og TFN på det nordlige Tenerife, skriver Reuters.

Til Standby.dk oplyser produktchef Carlos Cebrian fra Spies, Danmarks største rejsearrangør, at Spies flyver hele året til Tenerife. Netop nu har rejsebureauet omkring 300 gæster på Tenerife, der er kommet dertil med ugentlige fly fra såvel Billund Lufthavn som Københavns Lufthavn.

Flere danske rejsearrangører har ganske få gæster på øen, fløjet dertil med typisk rutefly; fra Københavns Lufthavn har både Norwegian og SAS ruteflyvninger til Tenerife.

”Alle vores gæster bor på den sydlige del af Tenerife, langt fra brandene. Vi har sendt SMS til vores gæster om situationen og naturligvis skrevet, at de ikke skal køre mod brandområdet,” siger Carlos Cebrian til Standby.dk og tilføjer:

”Et kvalificeret gæt er, at der på årsbasis er mellem 130-140.000 danske ankomster til Tenerife, omkring 60.000 om sommeren, resten i vinterhalvåret. Spies er klart største danske rejsearrangør til Tenerife.”

 

Relatererede artikler:

Koncernchef: Klimaforandringer kan ændre rejsemønstre

Dansk rejsebureaudirektør tæt på brandene på Rhodos

Kanarieøerne “tænker forbandet kortsigtet”