Nervøsiteten breder sig hos ansatte i Cimber Sterling

Officielt ved ingen endnu, hvordan den kommende strategi i Cimber-Skyways (måske nyt navn) i fremtiden. Det tyder på, at den nye ejer Manswell Enterprise har god tid. Selv om de første 167 mio. kr., der er skudt ind og i sidste øjeblik reddede Cimber Sterlings fortsatte drift, næppe rækker mange dage endnu. Men der er flere, hvor de kom fra.

Generalforsamlingen i går endte som ventet med, at Gregory Gurtovoy blev ny formand og Vilhelm Hahn Petersen ny næstformand.

Igen blev det beklaget, at man ikke har været i stand til at skabe rentabelt drift med tre forskellige flytyper, og her er der i første omgang fokus på 737-flåden, der måske kan udnyttes bedre i et tættere sammenspil med ukrainske Aerosvit. Det giver nervøsitet over fremtiden hos de ansatte i denne flytype.

De kan måske godt komme til at vente en måned eller to endnu, selv om salget til vinterfartplanen er i fuld gang, og Manswell er ikke kendt for at løbe fra sit ansvar.

Til Børsen siger den ny formand Gurtovoy, at man vil præsentere en strategi til efteråret.

 

 

Skrevet af redaktionen