TURISME: Fra 24. juli til 18. august er det atter tid til Restaurant Weeks i New York City – denne gang deltager 390 restauranter i de fem bydele og tilbyder sig med priser op til 42 dollars for en tre-retters menu.
Under New York Citys 25. sæson med Restaurant Weeks kan madelskere spise på 390 restauranter i New Yorks fem bydele (Brooklyn, Bronx, Manhattan, Queens og Staten Island). Gæster kan fra i dag bestille bord til NYC Restaurant Weeks, der første gang blev serveret i 1992. Det sker på hjemmesiden: nycgo.com/restaurantweek
En bestilling indebærer alle dage – undtaget lørdag – en fastsat tre-retters frokostmenu til 29 dollars eller en tre-retters fastsat middagsmenu til 42 dollars. Hertil kommer drikkevarer, drikkepenge og gebyrer.
“NYC Restaurant Week er en fejring af mad i verdens nok mest spændende by. Initiativet fastholder vores restaurant-sektor i sløvere perioder,” siger Fred Dixon, direktør for NYC & Company, New York Citys officielle turistorganisation.
20 mio. flere flypassagerer til New York
På ti år er antallet af flypassagerer i de tre største lufthavnen i og ved New Yorks steget 20 mio. Sidste år havde trioen – JFK, Newark og LaGuardia – 129 mio. flypassagerer.
New Yorks største lufthavn er JFK, der har 46 pct. af passagererne, derefter følger Newark med 31 pct. og LaGuardia med 23 pct.
Denne sommer er der lige over 3.000 daglige flyvninger til og fra de tre lufthavne.