Nordmand vil af med TUI-formand

Sidste gang de havde et sammenstød var på generalforsamlingen i maj 2008, da John Fredriksen stillede et mistillidsforslag mod TUIs bestyrelsesformand, men ikke fik flertal.

 

Nu har den hovedrige skibsreder købt op af TUI-aktier og har dermed større vægt bag sit krav om at Jürgen  Krumnow skal gå af. Milliardæren har øget sin ejerandel fra 15 til 16,81 procent, hvilket gør ham til den største aktionær.

 

I et brev til TUI som nyhedsbureauet Reuters har set, oplyser John Fredriksen, at han vil bede om støtte fra de øvrige aktionærer for at slippe af med bestyrelsesformanden på generalforsamlingen 13. maj, skriver Dagens Næringsliv.

Skrevet af Flemming Juul