Norsk ’flyselskab’ konkurs

fly nonstopFlyNonstop har indgivet konkursbegæring og indstller hele driften, skriver selskabet på sin web side tirsdag formiddag.

I meddelelsen hedder det blandt andet: ”Vi beklager at måtte meddele, at der i dag er sendt en konkursbegæring for FlyNonstop AS. Dette betyder, at alle flyvninger fra og med tirsdag er blevet indstillet.Vi tager løbende kontakt med kunderne via mail og SMS for at give råd og vejledning om hvordan man skal forholde sig med hensyn til ombookning.

Vi har fået hjælp fra SAS, som vil give vores kunder adgang til at købe nye billetter til specialpris under forudsætning af ledig plads”.

Selskabet er hjemmehørende i Kristiansand og blev etableret i 2012 på grund af for få internationale flyvninger fra byen. Luftfartsmyndighederne meddelte umiddelbart efter, at selskabet manglede certifikat som flyselskab og derfor måtte markedsføre sig som rejsebureau og ikke som flyselskab.

Flynonstop har benyttet en Embraer 190 leaset fra CIT Aerospace og fløjet af det hollandske charterselskab Denim Air. Flyet blev leveret den 16. april  2013.