Norsk og svensk fremgang redder SAS i marts

SAS trafikken gik frem med 4,9 procent for hele gruppen til 2,3 mio. passagerer i marts. Det er pænt, men i fjor var det påske fra 28. marts, og det giver normalt lidt svagere trafik. I år kommer den periode senere i denne måned.

Det er på svensk og ikke mindst norsk indenrigstrafik, at den store fremgang findes. Således hele 13,3 procent i Norge. Derimod er kapaciteten øget på intra skandinaviske ruter bl. a. for at konkurrere med Norwegian med 14,7 procent, mens salget kun er steget med 3,9 procent. Det giver tilbagegang i belægningen i flyene til 58,8 procent i gennemsnit – og det er for lidt.

Dansk indenrigstrafik fortsætter med at falde, i denne måned med 18,2 procent færre passager, men da der har været tale om færre flystole i udbud, er gennemsnittet gået lidt op.

”Vi har taget kapacitet ud. Det har kostet passagerer på Aalborg og Aarhus, men vi bider fast, ” siger marketingdirektør Per Møller Jensen (foto) til takeoff.dk
Ellers er det fortsat den interkontinentale trafik, der halter lidt. Især på grund af naturkatastrofen i Japan. Og så skal det nu vise sig, hvordan den ny rute mellem Oslo og New York spænder af. Den startede 27. marts.

”Vi er tilbage med daglige flyvninger til Tokyo fra København siden i går, ” siger Per Møller Jensen.

 

Skrevet af redaktionen