Norske stewardesser varsler retssag mod SAS

Ifølge nyhedssitet boarding.no indgik den norske kabineforening en aftale med SAS om fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, der kom I overskud I forbindelse med de varslede nedskæringer.

 

Men nu har SAS trukket sig fra aftalen, og varsler samtidig opsigelser af 121 fuldtidsstillinger blandt kabinemedarbejderne, skriver boarding.no

 

Ifølge den norske kabineforening er der tale om et “eklatant aftalebrud” og bruddet er, ifølge fagforeningen så meget mere opsigtsvækkende, fordi det kommer kun en måned efter at aftalen om fratrædelsesgodtgørelser blev indgået, den 4. november i år.

 

Skrevet af Christian Peschardt