Norwegian fornyr sin flyflåde

De nye fly reducerer brændstofforbruget og CO2-udslippet med 33% og NOx udslippet med op til 43%. De nye Boeing 737-800 er omkostningseffektive og teknisk avancerede og langt mere miljøvenlige end de eksisterende fly.

 

Norwegian får de 42 fly leveret fra Boeing frem til 2014 og Norwegian har option på yderligere 42 fly. I Sverige udskiftes de resterende MD80-fly hurtigst muligt og de to første boeing-fly er allerede i Arlanda, hvor de sættes i drift de nærmeste dage.

 

”Købet giver os nye muligheder. Vi kan flyvelængere distancer og åbne nye ruter til for eksempel Kanarieøerne, Mellemøsten og Nordafrika og samtidig sikre en minimal miljøpåvirkning”, siger Björn Kjos, adm. direktør i Norwegian.

Skrevet af Flemming Juul