Norwegian kæmper for sit omdømme

Norwegian har haft en hektisk start på året. I januar bestilte flyselskabet 222 nye fly fra Boeing og Airbus. Mange betragtede ordren som et hårdt angreb for SAS. Så kom både pilotkonflikt med overtidsnægtelse, indlejede flyselskaber og skuffende kvartalsresultater.

Adm. direktør i Brand Consulting, Christian Sinding, mener, ifølge bladet Kampanje, at Norwegians omdømme nu står i fare.

”Nej, de kan ikke fastholde omdømmet som ’underdog’. Man får sympati for selskaber, som udfordrer de store, men mange selskaber oplever vokseværk efterhånden som de bliver større, og det tager de måske ikke alvorligt nok, siger Christian Sinding.

”Hvor kritisk ville en strejke være for Norwegian nu?

”Jeg tror det vil være yderst kritisk, hvis Bjørn Kjos må indsætte lejede fly fra udlandet. Når man køber en billet med Norwegian, gør man det fordi man tror på værdierne i selskabet og fordi det er billigere end SAS. Så dukker der pludselig et fly fra Letland op, hvor ikke et menneske ombord snakker norsk. Disse historier begynder folk nu at snakke om”.

Skrevet af Flemming Juul