Norwegian lukker på Bornholm

Cimber Sterling har igen med flere flyvninger banket Norwegian ud af en dansk indenrigsrute. Denne gang til Bornholm.

 

Nyheden stod i Bornholms Lufthavns opgørelse over trafikken sidste måned – for nogle måneder siden skrev Norwegian mail til kunder med flybillet mellem København og Rønne, oplyser TV 2/Bornholm. Men Norwegian har ikke udsendt pressemeddelelse om lukningen.

 

Oprindeligt ville Norwegian selv flyve mellem København og Rønne. Men så fik Norwegian samarbejdsaftale med det svenske flyselskab Wings of Bornholm, der dog måtte lukke 30. april. Det fik Norwegian til at indsætte egne fly mellem København og Bornholm fra 2. maj, fire gange om ugen.

 
"Det er meget beklageligt, at Wings of Bornholm har opsagt samarbejdsaftalen," sagde markedschef, Johan Bisgaard Larsen, for Norwegian i Danmark.

 

Det er anden gang i år, at Norwegian lukker en dansk indenrigsrute. 14. februar åbnede det mellem København og Billund, men indstillede 4. april.

 

Norwegian var i 2009 næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn med ca. 1,5 mio. passagerer. Norwegian har ca. 40 danske ruter.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten