Norwegian med bonustrusler

I løbet af efteråret skal den norske regering bestemme sig for, om det igen skal være muligt at optjene bonuspoint på norsk indenrigs flytrafik. SAS står klar, mens Norwegain stritter imod og nu truer Norwegians ejer Bjørn Kjos med at nedlægge ruter, hvis bonussystemet bliver genindført.

I et høringssvar i sagen skriver Norwegian, at SAS bonusprogram er mere attraktivt end Norwegians og at passagerer bliver fristet til at købe billetter for at samle personlig bonus, og tage mindre hensyn til de laveste billetpriser.

Enkelte af Norwegians ruter har få afgange og er tyndt besat med passagerer. Norwegians ejer nævner afgange til Molde, Haugesund, Kristiansand, Bodø, Tromsø, Alta og Kirkenes som udsatte ruter i tilfælde af genindførsel af bonus på indenrigstrafikken.

Skrevet af Flemming Juul