Norwegian skifter til All Inclusive i Danmark

Norwegian Cruise Line Jade.

CRUISE: Fra 3. april sælger krydstogtrederiet Norwegian Cruise Line kun All Inclusive på de skandinaviske markeder.

Norwegian Cruise Line, der årligt omsætter for fem milliarder dollars og foreløbig har 14 krydstogtskibe, skifter nu strategi på de skandinaviske markeder.

Det skal give flere rejsende, oplyser rederiet. Fremover vil det kun tilbyde all inclusive-rejser, det omfatter dog ikke gratis Wi-Fi, fra Danmark, Norge og Sverige.

Rederiet får i år 25 krydstogter til Cuba med fire nætter i den cubanske hovedstad – med afrejse fra Miami.

Norwegians krydstogtskibe har op til 28 spisesteder – og har med skibene Jade og Getaway i år 17 anløb i Københavns Havn med op til 4.000 passagerer.