Norwegian tredobler sit krav

SAS er dømt i tingretten i Norge til at betale Norwegian totalt 140 millioner norske kroner i erstatning og sagsomkostninger. SAS blev dømt for at have haft ulovligt indblik i Norwegians datasystemer. SAS er dømt for forholdet i en straffesag som gik helt til Højesteret. Det civile erstatningssøgsmål blev anket til lagmannsretten og det er her parterne nu er i retsforhandlinger.

Norwegians erstatningskrav i sidste runde var beregnet til mellem 240 millioner og én milliard kroner. Nu er overslaget fra de neutrale konsulenter på mellem 200 og 400 millioner kroner.

”Vi tabte definitivt mere end 100 millioner kroner om året, og summer vi det op, er i hvert fald 400 millioner kroner et minimum”, siger Norwegian-chef Bjørn Kjos til Dagens Næringsliv.

Hvis Kjos havde fået genlyd for sit syn på sagen, mener han, at SAS også burde tilbagebetale det, de har tjent på at kigge Norwegian i kortene.

Skrevet af Flemming Juul