Nu trues SAS af pensionerne

Ifølge den norske avis, Dagens Næringsliv, ventes der i 2013 indført nye regnskabsregler, som gør, at selskabernes pensionsforpligtelser skal indregnes, og det vil bringe det skandinaviske flyselskabs egenkapital i minus og dermed forhindre et salg, skriver epn.dk.

 

Ifølge det seneste årsregnskab mangler SAS omkring 10,3 milliarder svenske kroner for at råde over tilstrækkelig kapital til at dække selskabets pensionsforpligtelser. Med en egenkapital på 14,4 milliarder svenske kroner, ville en modregning af pensionskravet reducere egenkapitalen til 4,1 milliarder kroner.

 

Men ifølge den norske ekspert i pensionsforhold, Finn Kirserdal, er forpligtelserne 6-8 milliarder højere, hvilket vil bringe egenkapitalen i minus med mellem to og fire milliarder svenske kroner.

Skrevet af Flemming Juul