Ny app skaber overblik over miljøzoner

Samtidig med åbningen af Transport Logistica, verdens største trafikmesse, lanceres Green-Zones-appen den 9. maj for at gøre livet lettere for bilister og buschauffører på de europæiske veje.

App’en meddeler i realtid om status for hver enkelt miljøzone, og om aftenen oplyser den om status den kommende dag – og giver dermed et individuelt overblik over den europæiske miljøzonejungle.

Alle, der rejser gennem Europa med bil eller bus bør kende miljøzonerne langs ruten, ellers kan det blive dyrt. Nationale kørselsforbud, regionale miljøzoner, lokale sær- og undtagelsesregler – som turist kan man hurtigt miste overblikket. Især fordi man også skal tage højde for forhold som: På hvilken dag gælder hvilke regler? Hvilke køretøjer må køre på hvilke tider af døgnet? Gælder det nu for køretøjer med nummerplader, der slutter på et lige eller ulige tal?

Der er mange forskellige miljømærkater og mange forskellige typer miljøzoner. Mange lande har et stort udbud af forskellige miljømærkater. Frankrig har f.eks. et udvalg på seks forskellige mærkater. Med disse Crit’Air-mærkater afhænger det af ugedagen og mærkatens farve, som afhænger af det respektive køretøjs udledningsnormer, om man må køre ind i forskellige miljøzoner eller ej.

App’en viser op mod fem forskellige varselstrin for eventuelle luftforureningsalarmer, så man i rette tid kan få et overblik over mulige kørselsforbud. App’en fås på tysk, engelsk, fransk og spansk, og den kan bruges gratis af Green-Zones kunder i minimum 12 måneder. Koden til app-download får brugeren i slutningen af juni sammen med det mærkat, som er bestilt hos Green-Zones.

Green-Zones informationsportal fortæller om de forskellige miljøzoner i Europa. I de forskellige webshops kan man bestille de forskellige miljømærkater online. Er man først nået frem til en miljøzone, er der ingen mulighed for et spontant køb af mærkat. Bøde for kørsel uden miljømærkat er i Frankrig på fra 68 til 375 Euro, i Østrig på 80 til 2180 Euro.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.