Ny dansk Discover America-komite får kendt formand

Jesper Ewald blev på det konstituerende bestyrelsesmøde i går, torsdag, ny formand for Discover America-komiteen. Den nye bestyrelse skal tiltrække flere amerikanske medlemmer og amerikanske initiativer over Danmark og resten af Norden.

 

I den nye bestyrelse for Discover America Danmark er bl.a. topchefer i
store rejsebureauer, Danmarks Rejsebureau Forening og Københavns Lufthavn.
Over en kvart million danskere var sidste år i USA, danskernes største
Oversøiske rejseland.

Bag den nye bestyrelse i den danske Discover America-komite står direktør Karin Gert Nielsen, hendes GSA-bureau, Atlantic Link, repræsenterer bl.a. amerikanske delstater og hotelkæder.

Den nye bestyrelse består udover Karin Gert Nielsen af den nye formand,
Jesper Ewald, produktchef i FDM og bestyrelsesformand i Danmarks
Rejsebureau Forening, Spies’ produktchef, Michael Jensen, marketingschef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn, Per Markussen, nordisk chef for erhvervsrejsebureauet BCD, Carsten Nørland salgs- og marketingsdirektør i Københavns Lufthavn, adm. direktør i Profil Rejser, Peter Rasmussen, Lars Thykier, adm. direktør Danmarks Rejsebureau Forening, Jesper Schou, adm. direktør for Billetkontoret, Peter Strandby, commercial specialist, fra den amerikanske ambassade i Danmark samt Jens Vestergård, dansk salgschef for Air France, KLM og Delta Air Lines.

Karin Gert Nielsen: ”Vi har fælles interesse i at få power i den danske
Discover America, da amerikanske markedsføringsmidler ellers går uden om Danmark.”

 

Den nye bestyrelse får sekretariat hos Atlantic Link med Karin Gert
Nielsen som daglig direktør.

De nordiske lande havde sidste år for første gang over en million
besøgende til USA. Der var 258.788 danske indrejsende i USA – en stigning på ca. 5 % i forhold til 2009. USA havde sidste år ca. 60 mio.
internationale besøgende, en stigning på 9 % fra 2009.

 

Den nye Discover America-komite holder medlemsmøde 22. juni i København, hvor den vil informere om sine planer.

Skrevet af Henrik Baumgarten