Discover America er en paraplyorganisation for den del af den danske rejsebranche, der beskæftiger sig med USA, og medlemsskaren omfatter rejsebureauer, flyselskaber, biludlejningsfirmaer, hotelkæder, regionnale turistbureauer i USA, forlystelsesparker og andre, der sælger og markedsfører rejserelaterede produkter til USA.
Discover America har bedt rejsejournalist Henrik Lange om at være ordstyrer på bloggen. Han er redaktør på Highways-USA.com, og formidler uafhængig rejseinspiration til danskerne og holder flere foredrag om USA for den danske rejsebranche.
I 2010 var over 260.000 danskere i USA på ferie eller forretningsrejse. Lægger man de fem nordiske lande sammen, valgte over en million sidste år at besøge USA – de fleste nogensinde.