Ny direktør på Hilton Copenhagen Airport

Afgående direktør Claus Steiner.

Finske Jukka Turku afløser fra årsskiftet Claus Steiner som direktør for 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport. Der er farvelkommen-reception onsdag i næste uge.

53-årige Jukka Turku bliver ny direktør for Hilton Copenhagen Airport – han kommer fra stilling som direktør for Hilton Malmø City. Her har han været direktør siden hotellets åbning for ti år siden – Scandic overtager ved årsskiftet driften af dette hotel.

Jukka Turku afløser tyske Claus Steiner, der efter fem succesfulde år som direktør for Hilton Copenhagen Airport, siger farvel – og skal til noget lunere omgivelser, som General Manager for tre Hilton-hoteller på Seychellerne.

Der er farvelkommen-reception for den aftrædende og tiltrædende direktør onsdag i næste uge, 7. november, fra kl. 15-17.

For tilmelding til receptionen bedes e-mail sendt til:

emmy.pettersson@hilton.com