Ny hoteldirektør på Scandic Front

jacob brammer

Jacob Brammer.

General manager Jacob Brammer fra Arp Hansens Gentofte Hotel bliver ny hoteldirektør for Scandic Front på Sankt Annæ Plads i København.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Nordens førende hotelkæde. Det er et helt naturligt skridt i min karriere, og jeg ser stor motivation i mit kommende job på Scandic Front og de større internationale sammenhænge. Jeg ser frem til at kunne bidrage med min erfaring fra branchen såvel operationelt som strategisk og ledelsesmæssigt”, siger Jacob Brammer.

Scandic driver ca. 160 hoteller i otte lande med ca. 30.000 værelser og med en omsætning på 923 millioner Euro.