Ny HR-chef i Scandic Hotels

Lena Bjurner.

Lena Bjurner.

Scandic styrker sin koncernledelse med ansættelse af Lena Bjurner som ny senior vice president for Human Resources.

Lena Bjurner kommer fra en stilling i American Express European Human Resources og har omfattende erfaring fra international virksomhed, salg og HR. Gennem sine 20 år i American Express, har hun beklædt flere ledelsesposter – primært indenfor personaleadministration.

I Scandic koncernen får hun ansvar for den strategiske udvikling af HR med fokus på talent management, lederudvikling og udvikling af hotelkoncernens virksomhedskultur.

Hun tiltræder posten i starten af august og bliver medlem af Scandics executive management team.