Ny informationsdirektør hos Scandic

I de nærmeste år skal Scandic ekspandere kraftigt i Europa og gå fra de nuværende 141 hoteller til mere end 200. En omfattende forandring, der stiller nye krav til kommunikation internt og eksternt. Derfor har hotelkæden ansat Helena Nilsson til den nyoprettede stilling som informationsdirektør.

”Hun har en gedigen baggrund inden for kommunikation. Scandic vil frem for alt opbygge en professionel, finansiel kommunikation, og vi ledte efter en person, som dels kan sikre det og dels har erfaring med at drive forandringsprocesser. Helena havde netop det, vi søgte”, siger Frank Fiskers, koncernchef hos Scandic.

Helena Nilsson har en baggrund som forsker, journalist og informationsansvarlig. Hun har tidligere været chef for en konsulentvirksomhed inden for området forandringskommunikation, og de seneste tre år har hun arbejdet som informationschef hos Poolia.

Helena Nilsson kommer til at sidde i koncernledelsen og rapporterer direkte til Frank Fiskers. Hun tiltræder den 1. juni.

Skrevet af