LUFTFART: Der bliver denne måned seks dages strejke fra lille fagforening i British Airways. Den har strejket flere gange før pga. utilfredshed med lønforhold. Strejkerne har næsten ikke været mærkbare for BA.
5-7. februar og 9-11. februar kommer der igen strejker fra kabineansatte hos British Airways under fagforeningen Unite pga. uenighed om lønforhold.
Unite-medlemmerne, der bl.a. er baseret i British Airways’ primære lufthavn, London Heathrow, er del af flyselskabets mixed fleet’s arbejdsgruppe.
Denne har før strejket pga. uenighed om lønforhold. Men disse strejker har ikke haft effekt og har kun berørt en procent af BA’s kabinepersonale.
Fagforeningen Unite beder BA komme tilbage til forhandlingsbordet.