Ny lufthavn i Qatar åbner i december

Den nye lufthavn står til at åbne 12. december i år, og Qatar Airways CEO, Akbar Al Baker, oplyste i går, at budgettet for den nye Doha International Airport er blevet forøget med en milliard dollar til i alt 15,6 mia. dollar på grund af en yderligere ekspansion, der skal gøre det muligt for selskabet at håndtere ”den endnu større vækst i antallet af passagerer”.

 

Qatar Airways flyver dagligt fra København til Doha, hvor fra der er forbindelse til en lang række destinationer i blandt andet Mellemøsten, Asien og Australien. I denne måned føjer selskabet blandt andet en ny rute til Erbil i Irak til og til oktober genoptages ruten til Yangon i Burma/Myanmar efter fire års pause.

 

Qatar Airways ekspanderer i stor stil i år – selskabet modtager to nye fly hver måned.

Skrevet af Jan Aagaard