Ny medlemschef i Horesta

Nadeem Wasi.

Horesta har ansat Nadeem Wasi som ny medlemschef. Han er cand.merc. fra CBS med speciale inden for ledelse og organisation.

De seneste 17 år har han arbejdet med salg og rådgivning inden for blandt andet kommunikation, HR og ledelse hos blandt andre Mercuri Urval, Dansk Management Forum, Center for Ledelse og Infomedia.

I sit nye job får han primært ansvar for kontakt til Horestas 1.800 medlemsvirksomheder, hvervning af nye medlemmer, drift af branchenetværk samt strategiske samarbejdsaftaler.