Ny nordisk chef i Carlson Wagonlit Travel

Johan Wilson.

Johan Wilson.

Adm. direktør for Carlson Wagonlit Travel (CWT) i Sverige, Johan Wilson, er udnævnt til vice president nordic countries.

Han skal fortsat have ansvaret for CWT Sverige, men også for hele Norden, og han indtræder i den europæiske ledelsesgruppe. Johan Wilson afløser Patrick Andersen, som er udnævnt til præsident for CWT Americas.

”Jeg er helt tryg ved udnævnelsen af Johan som ny nordisk chef, og jeg ser frem til at endnu tættere samarbejde i de nordiske lande, hvor vi fortsat vil fastholde og styrke vores position, blandt andet gennem yderligere fokus på de muligheder og udfordringer, vi ser i vores branche de kommende år”, siger Sophie Hulgard, adm. direktør for CWT Danmark.

Johan Wilson startede hos CWT i Sverige som ekstern konsulent i 2008 og blev kommerciel direktør i 2009. Han har siden 2012 været adm. direktør. Hans nye position gælder med øjeblikkelig virkning.