Ny rapport beskriver fremtidens flyrejsende

Rapporten ”The always-connected traveller”, udarbejdet af Travel Tech Consulting for Amadeus, beskriver, hvordan flyselskaberne de kommende år vil anvende mobile funktioner til at opfylde rejsendes forventninger.

 

Rapporten bygger på interviews med flyselskaber verden over samt globale data fra næsten 3.000 rejsende.

 

”Den mobile udvikling vil i fremtiden diktere, hvordan virksomhederne opfylder kundernes behov. Udfordringen for rejseindustrien består i at levere overbevisende brugeroplevelse med mobiltjenester,” siger Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia.

 

Rapportens konklusioner viser behov for stadig mere teknikkrævende rejsende. I dag bruger 16 procent af de rejsende smartphones til at booke rejser.

 

Skrevet af redaktionen