Ny SAS kabine på Google Street View

sas business kabineSAS er det første flyselskab i Europa, der tilbyder en virtuel tur om bord på et langrutefly, så alle kan opleve, den opgraderede kabine.

Det første ombyggede langrutefly blev præsenteret i februar og hver måned sættes et nyombygget fly i drift. Nu kan man bevæge sig frit omkring i SAS Go, SAS Plus og SAS Business og udforske flysæder, underholdningssystem og det øvrige ​​interiør.

”Vores nye langrutekabine har fået betydelig opmærksomhed for design og funktionalitet, og vi er stolte over, at SAS, som det første flyselskab i Europa, gør det muligt for alle ved hjælp fra Google Street View, at vise hvordan det er at rejse langt med SAS”, siger marketingchef Kenneth Christiansen, SAS.

Sæderne i SAS Go og SAS Plus er designet med opbevaringslommer, der skaber ekstra benplads. Fra SAS Business sæderne har alle direkte adgang til midtergangen og stolene kan foldes helt ud til et fladt sengeleje. Sengene er med dyne og linned fra Hästens. Hele kabinen har fået nyt underholdningssystem med HD-skærme og trådløs internetadgang. Mere om de nye kabiner: http://scandinaviantraveler.com/se/newcabin

Med Google Street View kan man udforske den nye SAS kabine: http://www.sas.dk/alt-om-rejsen/ombord/rejser-i-resten-af-verden/nykabine/New-Cabin-Street-View/