Ny snestorm over New York giver store forsinkelser

En snestorm med op mod en halv meter sne føg i går og i nat ind over hele den nordøstlige del af USA primært blev Philadelphia, Washington og New York ramt. Der er udsigt til mere i dag.

Her til morgen kom SAS rettidig fra Newark, mens Continental først ventes ved 11-tiden, eller tre timer forsinket. Delta ankommer en time senere end planlagt fra JFK. Igen er især Newark Lufthavn ramt med storm, sne og is.

De tre store lufthavne i New York aflyste allerede onsdag eftermiddag 1.575 fly, og der ventes nogenlunde det samme tal i dag.
I går aflyste Continental 322 fly og United 276, mens Delta med mange regionale flyvninger kom op på 575 aflysninger. Selskaberne har allerede meddelt passagererne, at de frit kan ombooke til senere fly

 

Skrevet af redaktionen