Ny Zleep-hotelchef i Aarhus

jytte vestergaard

Jytte Vestergaard.

Efter 16 år med flere lederstillinger i Bowl’n’Fun skifter Jytte Vestergaard spor. I april begyndte hun oplæring i hotelbranchen, da hun påtog sig posten som hotelchef på Zleep Hotels i Aarhus.

”Nu har jeg været i gang en måneds tid, og jeg synes, det har været en rigtig spændende måned. Det virker som en fantastisk virksomhed, hvor jeg er blevet taget rigtig godt imod. Jeg er rigtig glad for mit jobskifte og de udfordringer, det giver mig”, fortæller Jytte Vestergaard.

Hun har god erfaring fra sine tidligere stillinger, bl.a. som regionschef og kædechef. De kvalifikationer vil Zleep Hotels trække på, så hotellet fortsat drives så effektivt som muligt.